KateCookieMonsta
Hejsa :)
Jeg er en pige på 16 år.
Lige siden da jeg var helt lille har jeg levet en lidt mærkelig barndom, hvis man kan kalde den det.
Min far og mor mødte hinanden i Thailand og blev senere hen forelsket i hinanden. Min far tog hende med til Danmark og de blev gift med hinanden. Senere i livet fik de lille mig. Min far havde allerede en datter og det havde min mor også, som så er mine stedsøstre nu :)
Min far var ikke tit hjemme da jeg var mindre, han var nemlig sømand og skulle sejle flere måneder af gangen, så min mor skulle passe sig selv. Hun var ikke ret gammel, faktisk forholdsvis meget ung.
Kan ikke huske meget af min ungdom og det kommer også senere hen, hvorfor jeg har så meget hukommelsestab.
Filmen knækkede simpelthen senere i mit liv..
Min far mistede sit arbejde.
Jeg opdagede min far var alkoholiker. Jeg troede egentligt bare han kom sent hjem fordi han arbejdede, men nej han sad på den lokale bar og sprittede den af. Vidste slet ikke hvad alkoholiker betød, men fandt ud af det senere..
Senere hen fik jeg en rigtig træls nyhed. Begge mine forældre har cancer.
Skruer lige lidt tiden frem, så jeg ikke laver en hel stor roman ud af det her.
Jeg kom i pleje familie som 9 årig, fordi mine forældre skulle skilles, men jeg kom aldrig tilbage..
Jeg hadet simpelthen min plejemor.. Og tror jeg ville gøre oprør mod verdenen.. Og begynde at ryge og drikke, og være flabet over for en hver der skulle stille sig op foran mig . Glemte lige og sige jeg ikke var den mest populære i skolen.. Jeg var svært overvægtig og folk havde det med at mobbe en del. Jeg fik endelig en sand ven, en som jeg stadig er mig kært den dag i dag, som hjalp mig igennem de sværeste tider og stadig gør. Men vi var lidt af nogle små møgunger dengang. Vi drak, vi sloges, vi røg, og vi sprang ud af vinduet for at være sammen midt om natten på skole aftener, men vi var ligeglad for vi var lykkelige.
Men lige pludselig ud af ingenting. Fik jeg konstateret anoreksi, en af de værste tider i mit liv. Noget jeg aldrig vil glemme.
Senere hen fik jeg lov til at flytte hjem til min far, men jeg blev ikke bedrer, nærmest værre med alkohol, smøger, hash og diverse. Og jeg flyttede hjem til plejeheksen igen. Jeg ville ikke mere, jeg ville væk fra det der sted, så jeg kom på et ungdoms institution da jeg var omkring 12. Boede sammen med nogle af de dejligste mennesker, men måske ikke den bedste indflydelse på lille mig dengang. Jeg hoppede jo med på alting, ikke pågrund af gruppe pres, men fordi jeg var skide nysgerrig. Jeg kan huske den første dag i skole på mit nye institution, der prøvede jeg at sælge hash på min skole gik like i 6 klasse.. Det gik sku ikke særlig godt, for jeg blev taget med det samme. Nå men dagene gik og jeg fik ikke på noget tidspunkt lov at gå ud uden en voksen i det halve år jeg boede der.. Jeg havde en kæreste ikke den bedste jeg har haft. Han var en nar, en kæmpe joke. Han slog og overtog simpelthen min lille krop. Alligevel længtes jeg efter ham. Til sidst stak jeg af hjem til ham og jeg ville ikke tilbage. De prøvede at overtale mig så groft at det næsten lød som et de der reklamer i tvet, som gerne ville sælge et eller andet fuldstændig ubrugeligt lort. Men nej jeg ville ikke tilbage. Det endte med jeg flyttede hjem til min mor i en lille by ved navn Kibæk.. Røvsyg by! Men jeg startede i 7 klasse på deres skole og uden jeg vidste det ville jeg den dag møde min bedsteveninde, som jeg stadig har den dag i dag. Hun var selv lige flyttet fra amager af helt hen til lille Kibæk, mærkeligt at de overhovedet kunne finde det. Men altså en pige ved navn Bonnie kom hen til os begge og tog os begge i hænderne og løb rundt med os som om vi havde kendt hinanden i årevis. Vi var trekløveren dem man ikke skulle fucke med. Bonnie slap fra os, levede sit eget liv og mig og min bedsteveninde blev bare mere og mere tætte på hinanden. Til sidst var lille Kibæk simpelthen for kedelig til os.. Vi skulle ud og udforske storbyen "HERNING". Vi kom simpelthen ud i noget lort. Vi begyndte at gå sammen med nogle forkerte typer, selvom de var nogle af de skønneste mennesker. Vi tog stoffer, vi stjal biler, vi lavede hærværk, bankede folk. Alt det som 13 årige ikke må lave. Vi var så langt ude til sidst, at vi røg på hospitalet. Jeg husker ikke ret meget fra dengang af, men jeg fik afvide at vi fik flere gange hjerte stop. Det var et tegn på at stoppe for Louise, men jeg fulgte ikke med, jeg var bare en skide dum tøs. Fik afvide senere at jeg simpelthen var blevet stoppet op med piller, hvor efter to drenge havde samleje med mig på video. Jeg var færdig.. Oppe i hovedet alting blev koldt. Det endte med jeg prøvede at begå selvmord en uge efter sidst jeg var på hospitalet.Alt var forfærdeligt og stofferne var der lige pludselig flere af. Jeg kom på børnehjem igen. Et lille resume... af mit lange liv.
Børnehjemmet er her jeg bor nu. 16 år er jeg blevet :) Har været clean i 1 år og 5 måneder cirka. Og jeg er skide stolt af mig selv. Gik ikke ind i alle detaljerne i mit liv.. Men hvert fald. Velkommen til mig liv <3
Ja så sidder jeg her foran skærmen igen.
